UNESCO-verdensarv i Harzen

Hirschler-Pfauenteich-dæmningen med fire damme samt et tilhørende net af grøfter er et imponerende vidnesbyrd om Oberharzens vandkraftværker – både som kulturarv og bæredygtig energikilde.

To markante dele af Oberharzens vandkraftværker er bevaret under jorden, det runde og det ovale Rosenhöfer hjulrum. Som et højt, omvendt tårn stikker det runde hjulrum 24 m ned i dybet. Det ovale hjulrum ved siden af, som i sin tid blev kaldt "det smukkeste i hele Harzen", er 15 m højt.

Cisterciensermunkene i Walkenried klosteret drev miner i Harzen i middelalderen og drev metalsmelterier med vandkraft. Den regnes for at være ophavsmænd til vandkraftværkerne i Oberharzen, og minearbejderne i Harzen har bygget videre på deres vandenergisystemer i flere århundreder. Det gotiske klosteranlæg, hvor korsgangen med dobbeltskib udgør et enestående arkitektonisk monument, huser i dag et moderne museum.

Auerhahn-dæmningen er den største inddæmning i verdensarvsområdet, men er desuden et sandt vandkunstnerisk mesterværk. I det gamle mineområde Bockswiese ligger de seks damme, som om de er standset ud af skoven. Tilsammen indeholder de omkring en halv million kubikmeter vand, og de forsynede talrige miner i Bockswiese med vandkraft allerede fra 1680.

Trykluft er grundlaget for den moderne, teknikbaserede minedrift. Skaktanlægget er et bemærkelsesværdigt eksempel fra denne periode. Her blev der ved hjælp af vandkraft skaft trykluft, som sørgede for udluftningen under jorden og drev maskinerne. Det 47 m høje hydrokompressortårn fra 1912 er karakteristisk for denne tekniske innovation, men også for den tætte forbindelse mellem vandkraft og minedrift. Det er det sidste af denne type i hele verden.

Den største af alle dammene i Oberharzen er meget usædvanlig. Med en ca. 20 m høj mur af enorme granitblokke var Oderteich Tysklands største og højeste reservoir i næsten 170 år. Det ligger idyllisk i midten af Nationalpark Harzen og leverer stadig vand til produktion af strøm via Rehberger grøfterne. Oderteich er dermed et enestående eksempel på udnyttelse af vedvarende energi i UNESCO-verdenskulturarven.