UNESCO-verdensarv: Goslars gamle bydel

Den gamle del af Goslar, som stadig er næsten helt omgivet af bymure og grønne anlæg, hører til de mest betydningsfulde bevarede historiske byer i verden.

Oplevelser

  • Kejserpaladset

    Kejserpaladset er et "must" for alle Goslars besøgende med en omfattende udstilling om det rejsekejserdømmets historie og bemærkelsesværdige kunstskatte. Kejserpaladset, som blev opført mellem 1040 og 1050 under Heinrich III., er et enestående eksempel på verdslig byggekunst. I over 200 år er der skrevet tysk og europæisk historie her ved utallige rigs- og hofdage. Under en gravplade med et billede af kejser Heinrich III. i paladsets tilstødende sydlige kapel, S. Ulrich, er kejserens hjerte begravet. Kejseren døde i 1056. Begge bygninger blev omfattende restaureret sidst i det 19. århundrede, kejserhusets sal er udsmykket af historiemaleren Hermann Wislicenus.

  • Rådhus

    Goslars rådhus er et århundredernes bygningsværk i bogstaveligste forstand, byggeriet begyndte i midten af det 15. århubndrede med østfløjen, hvis arkader åbner sig mod markedspladsen, men blev udvidet med flere nye tilbygninger gennem mere end 400 år.

    Det afgørende for helhedsindtrykket er dog det 16. århundrede, Goslars blomstringstid, hvor Hansestaden og den frie Reichsstadt fik gavn af minedriftens opsving.

  • Goslar museum

    I stiftskurien fra 1514 udstiller Goslar museum omfattende samlinger om byens historie og kunsthistorie samt regionens geologi og mineralogi.

    Foruden enestående genstande – som Krodo-alteret af bronze (tidligt 12. århundrede), Goslar evangeliaret (13. århundrede), en møntsamling med mere end 1000 Goslar prægninger, "Bjergkanden" fra 1477 og den originale Goslar brøndørn fra det 14. århundrede – er der også fokus på borgernes hverdagsliv gennem ti århundreder.

  • Tinfigurmuseet i Goslar

    I en historisk, restaureret bygning midt i Goslars gamle bydel kan du møde tinfigurer – kejsere, biskopper, bjergfolk osv. – og de fortæller om deres plads i historien. De viser, hvor de bor, hvad de arbejder med, hvor de danser, deres traditioner og hvordan de fester. Opdag Goslars og Harzens betydningsfulde historie, som er præget af minedriften – oplev verdensarvstederne Rammelsberg minen, Goslars gamle bydel og Oberharzens vandkraftværker i miniatureudgaver.

Copyright 2020