UNESCO-verdensarv Niedersachsen

At besøge Hildesheim domkirke er som at bevæge sig helt tilbage til Hildesheims og bispedømmets oprindelse. Her kan man gå på opdagelse i legenderne og sporene efter 1200 års historie, som bogstaveligt talt slynger sig om det sted, hvor domkirken blev bygget.

Det var efter sigende en rosenplante, som fik kejser Ludwig den Fromme til at opføre det første kapel på dette sted omkring år 815. Legenden fortæller, at et Maria-relikvie, som Ludwig hængte på en kvist, efterfølgende var umuligt at fjerne igen – for ham var det et tegn fra Gud om, at han skulle grundlægge sit nye bispedømme her. I dag blomstrer rosenbusken stadig om foråret og pynter domkirkens apsis med sin sart lyserøde blomsterpragt.

Hildesheim domkirkes kunstskatte hører til de største og mest betydningsfulde i Europa. De kostbare genstande, som er samlet gennem mere end tusinde år, vidner om levende tro. Michaeliskirken, domkirken og kunstskattene blev tilsammen udpeget som UNESCO-verdensarv i 1985.

Som kunstværker og historiske dokumenter er kunstskattene i Hildesheim helt uvurderlige. Samlingen har fået så stor betydning især takket være biskop Bernwards fremragende grundlæggelse og biskop Eduard Jakob Wedekin Wedekins (1796-1870) samlepassion i det 19. århundrede. Derfor har vi i dag en komplet dokumentation af liturgiske redskaber og håndskrifter, som giver os et tilbageblik i den tidlige middelalder./p>

I 20110 fejede Michaeliskirken sit 100-års jubilæum. I perioden fra 2005 til 2012 blev Michaeliskirken gennemgribende renoveret, og området omkring kirken blev nyanlagt. Michaelishøjen og kirken er særlige klenodier i centrum af den vestlige del af Hildesheim, som i dag har undergået en omfattende byfornyelse. I 1985 blev St. Michaelis sammen med domkirken optaget på UNESCO's verdensarvsliste som eksempel på tidlig pre-romansk arkitektur og kunst.

Dengang store dele af Hildesheim blev ødelagt af bomber den 22. marts 1945, blev også St. Michaelis forvandlet til murbrokker og aske. Men allerede den 4. oktober 1945 blev genopbygningen igangsat af præsten ved Michaelis, Kurt Degener. I 1950 blevet kirkeskibet indviet igen. Genopbygning af hele kirken efter ottonisk forbillede blev afsluttet i 1960 med indvielse og velsignelse.

Fagus-fabrikken blev bygget i 1911 som et pionerværk inden for moderne industriarkitektur og er tegnet af arkitekt og grundlægger af Bauhaus, Walter Gropius. Den fremsynede fabrikant Carl Benscheidt (1858-1947) ansatte i 1911 Walter Gropius til at tegne en fabriksbygning til sin skolæstefrabrik, som skulle opfylde moderne krav.

Det lykkedes for arkitekten Walter Gropius, at give en mellemstor virksomhed et helt usædvanligt udtryk, som var helt anderledes end det traditionelle. Fagus-fabrikken repræsenterer en arkitekturopfattelse, som på dette tidspunkt først og fremmest tog hensyn til behovet for lys, luft og klarhed. Foruden den enestående arkitektur er det karakteristiske for Fagus-fabrikken en aktiv produktion. Der er blevet produceret Fagus-skolæster i denne betydningsfulde industribygning i over 100 år, og i dag produceres der desuden GreCon måle- og brandbeskyttelsesprodukter samt inspektionssystemer.

I langt over 1000 år er der uafbrudt blevet udvundet malm i Rammelsberg i en af de største sammenhængende malmforekomster i verden. De dermed forbundne bjerghistoriske vidnesbyrd er med rette blevet udpeget som Tysklands første tekniske verdenskulturarv. På guidede ture både over og under jorden kan man se imponerende bjergmonumenter fra ni århundreder og spændende eksempler på menneskers arbejde.

Ad den 200 år gamle Roeder-gang kommer man til fods gennem smalle passager, brede hjulrum og forbi vandhjul af træ. Men for at komme hen til den moderne mines maskiner kører man med minejernbanen. Man får en fornemmelse af bjergarbejdernes betingelser, som på trods af alskens teknik altid har været hårde og farlige. På eventyrturen kommer man ned i den farvestrålende 800 år gamle Rathstiefste-gang.

Et tæt vejnet med god skiltning i et skønt landskab med skove og enge, hvor de vandførende grøfter binder vandkaskader fra dæmninger og vandreservoirer sammen – herunder en af de ældste dæmninger i Europa. Interessante bygningsmonumenter og museer, som cistercienserklostermuseet Walkenried, Samson-minen i St. Andreasberg, mineanlægget Knesebeck i Bad Grund, 19-Lachter-gangen i Wildemann eller Oberharzen Museum med besøgsmine, skakterne Kejser Wilhelm II. og Ottiliae, berglandskaberne Dorothea-Caroline og Rosenhof byder på uforglemmelige oplevelser både over og under jorden.

Det alsidige udflugtstilbud rækker lige fra personlige guidede oplevelser på sporet af vand, miner og landskaber i Harzen til eventyrlige opdagelsesture under jorden. I Oberharzen minemuseum i Clausthal-Zellerfeld kan både individuelle rejsende og grupperejsende finde et passende tilbud om oplevelse af alle aspekter af den underjordiske verden i Oberharzens miner.

Den gamle del af Goslar, som stadig er omgivet af bymure og grønne anlæg, hører til de mest betydningsfulde bevarede historiske byer i verden. På fundamenter fra middelalderen er der bevaret 1500 bindingsværkshuse fra det 15. til det 19. århundrede på kun en kvadratkilometer. De romanske kirkers mægtige tårne rager op over det smukke bybillede med de smalle gader.

Med kejserpalads, rådhus, bymure, hospitaler og det store antal middelalderlige beboelseshuse af sten, de såkaldte Kemenater, er der bevaret usædvanligt mange bygninger fra middelalderen. Markedsbrønden, som er udsmykket med byens vartegn – en forgyldt ørn, er den største og ældste i Tyskland og betragtes som et af de mest betydningsfulde romanske bronzestøbearbejder.

Vadehavet er et usædvanligt dynamisk landskab. Ingen steder i verden har tidevandets påvirkning skabt et mere afvekslende landskab, som stadig i dag er i konstant forandring. Et vidtstrakt system af store vadestrømme og de små såkaldte priller gennemstrømmer udbredte vadeflader og aflejrer faste, tørre sandsedimenter.

Muslingebanker, tæt bevoksede søgræsenge og bløde slikvader giver næring til mange dyr. Blomstrende saltenge i marskområdet foran digerne og på øer og halliger veksler med hvide strande og klitter. Landskabets mangfoldighed gør Vadehavet til et enestående levested for mere end 10.000 dyre- og plantearter. For millioner af trækfugle er Vadehavet livsnødvendigt som mellemstation og hvileområde. Vadehavet er uvurderligt for artsdiversiteten i hele verden.